Nyhed
Bjørn Wiinblad Lady with hat - pink

Bjørn Wiinblad Lady with hat - pink

pris v/ 5 stk. 3.199,95 DKK ( 3.999,94 DKK )

Vejl. udsalgspris 3.999,00 DKK

Model/Varenr.: 56056-25
stk.

BJØRN WIINBLADS MESTERLIGT HÅNDMALEDE HATTE ER TILBAGE

Lady with hat vase 50 cm pink

Udfold din farverige personlighed med Bjørn Wiinblads overdådigt håndmalede Lady with hat 
Lad kreativiteten blomstre med en Lady with hat-vase fuld af farver, former og finurlige håndmalede mønstre. Så snart du inviterer den ekstravagante Lady indenfor, vil den spektakulære vase med Bjørn Wiinblads gennemgående streg øjeblikkeligt projicere overdådighed i fuldt flor ud i alle hjemmets hjørner. 

Invitér en rigtig Lady indenfor og lad hende skabe glæde i boligen med sine fine farver, finurlige detaljer og håndmalede dekorationer. Bjørn Wiinblad havde en forkærlighed for figurer med hatte, og arkiverne rummer utallige eksempler på, hvordan hatten dukker op igen og igen på nye, kreative og legende måder. Han designede selvfølgelig ikke små uanseelige pyntehatte. Nej, det var store voluminøse kreationer, der var både skulpturelle og avantgarde i deres udtryk – præcis som i serien Lady with hat.

Og Bjørn Wiinblads univers bliver nok heller ikke meget mere magisk, fantasifuldt, fantastisk og overdådigt, end det er tilfældet med denne helt spektakulære vase i glaseret keramik. Den omfavner til fulde alt, hvad der er skørt, skævt, kreativt og vidunderligt i Bjørn Wiinblads verden. Vasen måler intet mindre end 50 cm i højden og er hånddekoreret fra top til tå med motiver inspireret af Bjørn Wiinblads mangfoldige arkiv. Og det er ikke bare én vase. Vasen består af to individuelle vaser, der både fungerer sammen og kan stå alene. 

Vasens base prydes af det ikoniske ansigt med den trekantede næse, de mandelformede øjne, rosenrøde kinder og det finurlige smil på læben. Med sine skulpturelle arme holder den håndmalede hattefrøken den store hat, der er udsmykket med yndige tulipaner formet i keramik på hver side. Kjolen er fuldt dekoreret med cirkler og striber i en frisk og dristig pink nuance, der er smukt afbalanceret i lysegule, lyseblå, grønne og røde toner – farver der bringer positivitet, varme og bidrager med masser af lysstyrke. Og går du lidt tættere på, vil du også finde de sødeste håndmalede roser og ternede mønstre med små åbninger i siderne, som dine yndlingsblomster kan falde yndefuldt ned i.

I bunden af begge vasens dele ses den originale Bjørn Wiinblad-signatur og en tekst, der dokumenterer, at vasen er håndmalet – et bevis på at du er sikret dit helt eget unikke håndmalede designikon. Brug vasen til at give dine gæster en overdådig velkomst i entreen eller som et statement på skænken, i vindueskarmen eller på bordet.

Bjørn Wiinblad var en livsglad kunstner med en stor og farverig personlighed, der gik sine egne veje og ikke var bange for at drømme og tænke stort. Den sjæl mærkes også til fulde i Lady with hat-serien, der hviler i sig selv og inviterer os til at udtrykke vores egen stil og personlighed i indretningen med farverige blomsterbuketter og kreative dekorationer. En ting er sikkert: Det bliver ikke kedeligt, når en rigtig Lady flytter ind.

Den nye Lady with hat-vase – udfold din farverige personlighed med håndmalet overdådighed i fuldt flor
 


HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Vi kommer hurtigt tilbage med et svar.